Landskab og natur

Fugleliv
I ornitologisk henseende er stedet en vigtig lokalitet som yngleområde for rovfugle bl.a. musvåge, tårnfalk og spurvehøg.
Der er desuden registreret både havørn, blå kærhøg, hedehøg og engsnarre i området inden for de seneste år.
Landets første og foreløbigt eneste dokumenterede (2006) fund af ynglende sydlig nattergal fandt sted på Kær Vestermark. Af andre spændende ynglefugle kan nævnes rødrygget tornskade.  

Allike, broget fluesnapper, blåmejse, bogfinke, bynkefugl, bysvale, dompap, engpiber, fasan, gransanger, græshoppesanger, grønirisk, grå fluesnapper, gråkrage, gråspurv, gulbug, gulspurv, gærdesanger, gærdesmutte, gøg, halemejse, havesanger, husrødstjert, husskade, hvid vipstjert, jernspurv, korttået træløber, kærsanger, landsvale, løvsanger, munk, musvit, nattergal, ringdue, rødhals, rødstjert, sangdrossel, sanglærke, skovskade, skovspurv, solsort, sortkrage, stillits, stor flagspætte, stær, tornirisk, tornsanger og vibe kan nævnes som potentielle ynglefugle på Kær Vestermark.

Pattedyr
Rådyr, hare, mår og ræv er observeret i området. Der er observeret flagermus flere steder på Kær Vestermark.  Grævling er sidst observeret i 2006, og det er derfor uvist om den stadig er i området.

Padder
Løvfrø, stor vandsalamander, lille vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø.
Løvfrøen er en af vores mest spændende padder. Den yngler i små solbeskinnede vandhuller i Østjylland, på Als, Lolland og Sydbornholm. Vandhullerne på Kær Vestermark er velegnede ynglelokaliteter. Den samlede danske bestand er på vej frem igen, efter at løvfrøen var forsvundet fra 97 % af vores vandhuller, i forhold til 1950.
I kommuneplanen er hele fredningsområdet indsatsområde for både stor vandsalamander og løvfrø.

Landskabets geologiske historie kan føres tilbage til slutningen af sidste istid, hvor et imponerende is-skjold bredte sig ud over den nordlige halvkugle. Herefter betød skiftende klima og temperatursvingninger, at isen flyttede på sig. Den skubbede til- og modellerede nye landskaber. Kær Vestermark består derfor dels af moræneler afsat under istiden og dels af tørvebund. I området omkring Kær Vig var landskabet tilpas lavt til, at der kunne opstå søer, som dog senere groede til som følge af temperaturstigninger. Der dannedes derfor tørvebund på området.

Der blev i 2004 udarbejdet en drifts- og plejeplan for Kær Vestermark mellem Forsvaret og Skov- og Naturstyrelsen. Planen er gældende for perioden 2005-2019, eller så længe forsvaret ejer eller lejer arealet.

Af planen frem går det hvilke natur-arealtyper, der udgør Kær Vestermark:

  • 99,4 ha.            Slette
  • 0,6 ha.              Sø
  • 3,1 ha.              Mose
  • 0,1 ha.              Vandløb
  • 18,4 ha.            Produktiv skov
  • 7,8 ha.              Krat
  • 0,9 ha.              Strandbred

Da Kær Vestermark ikke har været traditionelt intensivt opdyrket siden 1963 og gårdene ikke været beboede henligger området uopdyrket i græs med høslet og mange små vandhuller. Dette gør tilsammen området til et meget attraktivt fugleområde trods skydebanen i den nordlige del af området. En lille skovparcel med gammel bondeskov i skoven Mosen er en del af det nu fredede område.

Sønderborg Kommune købte den tidligere øvelsesplads for Hærens Sergentskole i 2014 med henblik på at gøre arealerne til rekreativt område. Området er nu fredet. Sønderborg Kommune har en klar naturpolitik, der anvender begrebet natur som det fysiske landskab med dyr og planter og som sikrer et bedre samspil mellem mennesker og vilde dyr. Vi mennesker skal betragte naturen som vært, hvor vi er gæster. Dette betyder ikke, at vi eksempelvis ikke kan gå med hunden, eller køre på mountainbike i naturen. Naturen kan anvise områder, hvor alt dette kan lade sig gøre, så der også bliver plads til områder, hvor dyr og planter ikke bliver forstyrret.

Træsorter og krat
I skoven finder man stilkeg, ask, fuglekirsebær, bævreasp, skovelm, hvidtjørn, avnbøg, bøg, parklind, dunbirk, hassel, sitkagran, hyld, rød-el, mirabel og ahorn. -Og i krat slåen, tjørn, kornel, hassel, kvalkved, hunderose og benved, men også havtorn og syren og rynket rose.

Mosevegetation
Mosevegetation består af top star, næbstar, blærestar, tagrør, bredbladet dunhammer, vandmynte, lodden dueurt, sværtevæld, alm. mjødurt,
vandmynte, kær tidsel, eng karse og hyldebladet baldrian. Karakteristisk vegetation i vandløbene er lodden dueurt, sideskærm, alm. fredløs,
manna-sødgræs, knæbøjet rævehale, tagrør, tykakset star og vandmynte.

Græsarter
Fløjlsgræs, draphavre, alm. rapgræs, hundegræs, rødsvingel og krybhvene. Der ses også udbredt forekomst af græsbladet fladstjerne og kantet perikon, hovedfrytle, Hieracium nemorivagum (høgeurt art), samt stedvis forekomst af vellugtende gulaks, foruden mælkebøtte, lancetbladet vejbred, alm. syre, hvidkløver, fin kløver og gåsepotentil, samt enkelte maj gøgeurter og skovhullæber.

Vandplanter
I søerne findes bredbladet dunhammer, alm. vandranunkel, knæbøjet rævehale, manna-sødgræs, grenet pindsvineknop, svømmende vandaks, vandrøllike, tagrør, vandpileurt og vejbredskeblad.

Krybdyr
På Kær Vestermark har man observeret snog og almindelig firben.

Find Kær Vestermark

Begivenheder

  • Ingen Kommende Begivenheder
September 2021
MTWTFSS
   1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30    
« Aug   Oct »