Støvlen er indrettet som udkigstårn og overdækket grillhytte. Skaftet er et trappetårn, der fører op til en udsigtsplatform 12 meter over jorden. Desuden findes et toilet med handicapadgang.

Støvlen blev bygget i forbindelse med Spejdernes Lejr 2017
Med 12 meter i højden og 20 meter i længden er det en skostørrelse på ca. 4000, sætter Støvlen spor på Kær Vestermark. Frivillige spejdere har brugt op mod 10.000 timer på projektet, siden ideen om Støvlen opstod.
Det er et bygningshold fra Solaris, en gruppe af voksne spejdere med cirka 80 medlemmer i hele landet, der til daglig arbejder med byggeri, som har været i gang. Med hjælp fra professionelle tækkere, entreprenører og ikke mindst Rødekro Smedie er det lykkedes at få den 24 meter lange, 12 meter høje og 25 tons tunge stålkonstruktion med stråtag realiseret.
Foruden spejdernes frivillige arbejdskraft medvirkede en lang række firmaer og fonde til realiseringen af Støvlen, der kostede ca. 2 millioner kroner. Det drejer sig om Lokale- og Anlægsfonden, Linak A/S, BHJ-fonden og Bitten & Mads Clausens Fond.